Jeg vandrer min vei med prosaets støv
med tynnslitte støvler og grønbræmmet hat.
Jeg mumler av sted og jeg tuller mitt tøv
om det intet jeg har og har hat.

Da hører jeg hovslag i veien, og bag
kommer herreløs hest i slentrende trav.
Jeg griper en tanke, jeg retter min krop.
Jeg griper en manke og hiver meg opp.

Og nu går det vildt over prosaets støv
mot ideernes fane lyrikkens trofærer.
Jeg rider mit ridt under laubærets løv
i taktfaste jamber og myke trochærer.

Jeg rimer og rytmer og hugger mig vers
mens Pegasus pæser og undres ,hva er det?
Den hiver på langs- men den standser på tvers
men jeg standser ikke før langt bakom gjærdet

Jeg snubler min vei under prosaets løv
der jeg tumler i skog og kratt.
Jeg mumler av sted og jeg tuller mitt tøv
og jeg børster min bræmbrukne hat.

Ole Kristian Strøm Ca. 1920